Enkelhed a la Magnussen: Manden bag termokanden vi alle kender

Der var allerede masser af stole og kander i verden, så for Erik Magnussen var spørgsmålet altid, hvordan man kunne gøre tingene bedre, end de var. Resultatet blev blandt andet en millionsællert til kaffen

Erik Magnussen stod for langtidsholdbart, minimalistisk design. Han ville gerne have, at folk så på hans design og sagde "Selvfølgelig!”. Foto: Joachim Adrian//Ritzau Scanpix

"Pottemager" kaldte han sig selv. Eller keramiker. Det var det, han var uddannet som. Alligevel er det nok især stål og plastik, de fleste i dag forbinder Erik Magnussen med. Der findes næppe en voksen dansker, som ikke på et tidspunkt har rakt ind over et bord og taget et eksemplar af hans term...